Søndag klokken 13.32 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at en kvinde var fundet død i en lejlighed i Bjergmarken i Holbæk.
Politi og ambulance var efterfølgende til stede på adressen, hvor en læge konstaterede, at kvinden var død. Efterfølgende har politiet undersøgt den afdøde og lejligheden for at kunne afklare omstændighederne omkring dødsfaldet.
Indtil videre mener politiet dog ikke, at der er grund til at tro, at kvinden har været udsat for strafbare forhold.
Politiet kan dog endnu ikke med sikkerhed udelukke, at der kan være sket noget strafbart. Derfor fortsætter Midt- og Vestsjællands Politi mandag afhøringer og undersøgelser af stedet.
Opdatering
01. nov 2021, kl. 10:31
Artiklen er opdateret med nye oplysninger fra politiets døgnrapport.