Finansieringen af Femern-forbindelsen risikerer at komme under pres

Finansieringen af danmarkshistoriens største anlægsprojekt mellem Lolland og Femern risikerer at komme under pres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Finansieringen af danmarkshistoriens største anlægsprojekt risikerer at komme under pres på grund af en højaktuel EU-sag om statsstøtte.

Det skriver Finans.dk.

Ifølge Transportministeriet er det ikke usandsynligt, at Femern-projektet på torsdag i næste uge får annulleret de statsgarantier, der fungerer som finansielt sikkerhedsnet under tunnelprojektet mellem Lolland og Femern til 53 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rødby Anlægsbudgettet for Femern-forbindelsen er på 52,6 milliarder kroner i 2015-priser i anlægsloven.
Rødby Anlægsbudgettet for Femern-forbindelsen er på 52,6 milliarder kroner i 2015-priser i anlægsloven. Foto: Femern A/S

Kan optage lån til ultralave renter

Femern-selskabet har brug for statsgarantierne for at kunne optage lån til ultralave renter.

Statsgarantierne er for længst blevet godkendt af EU-Kommissionen, og indtil for nylig havde de færreste forestillet sig, at den model kunne blive truet.

FEMERN-TUNNELEN

  • Femern-tunnelen rummer en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor.
     
  • Tunnelen består af 79 enkeltelementer på hver 217 meter og 10 specialelementer med en kælderetage til brug for udstyr til tunnelens drift- og vedligeholdelse.
     
  • Et tunnelelement vejer 73.000 tons. Det svarer til 14.000 elefanter.
     
  • Den mængde stål, der bruges i tunnelen, svarer til cirka 50 Eiffeltårne. 
     
  • Op til 3.000 mennesker vil være direkte beskæftiget med at bygge Femern-tunnelen.
     
  • Det tager cirka 8,5 år at bygge Femern-forbindelsen
     
  • Det vil tage ti minutter at køre fra Danmark til Tyskland i bil og syv minutter i tog.
     
  • Bilisterne kan køre 110 km/t i tunnelen. Elektriske tog kan køre gennem tunnelen med 200 km/t.
     
  • Anlægsbudgettet for Femern-forbindelsen er på 52,6 milliarder kroner i 2015-priser i anlægsloven.
     
  • Femern-forbindelsen er brugerfinansieret. Indtægterne fra Femern-forbindelsen går til at tilbagebetale de lån, der har finansieret byggeriet. Det er samme model, der har finansieret Storebælt- og Øresundsforbindelsen.

 

Kilde: Femern A/S.

Men det har ændret sig, efter at EU-Retten i september annullerede statsstøtten til Øresundsforbindelsen, skriver Finans.dk.

Femern-tunnelen
Læs også
Femern-tunnelen mangler tysk godkendelse - det koster 45 millioner kroner
Femern-tunnelen
Læs også
Femern-tunnelen mangler tysk godkendelse - det koster 45 millioner kroner

EU-Retten kritiserede blandt andet EU-Kommissionen for ikke have undersøgt forholdene omkring statsstøtten ordentligt, før man gav en godkendelse.


Nyhedsoverblik