Et tip som Operativ Efterforskning hos Midt- og Vestsjællands Politi havde modtaget skulle vise sig at være særdeles effektivt.
Mandag foretog politiet to ransagninger i Ringsted, som en 30-årig skulle være tilknyttet til. De havde flere gange fået meldinger om, at den 30-årige mand skulle være i besiddelse af hash og også sælge det videre.
På den første adresse var der dog ikke noget at finde, det var der dog på adresse nummer to.
Her fandt politiet 163 gram hash samt et sekscifret kontantbeløb, som politiet formodede kunne knyttes til manden.
Pengene blev beslaglagt, da SKATs Gældstyrrelse kunne oplyse, at manden har en betydelig gæld til det offentlige. Derfor blev pengene beslaglagt som afdrag på gælden.
Den 30-årige ville dog have beslaglæggelsen prøvet ved retten, derfor skal en dommer nu tage stilling til politiets grundlag for beslaglæggelsen.
Yderligere to sigtede
Ud over den sigtede 30-årige blev yderligere to mænd sigtet.
Først traf politiet en 26-årig mand i en firmabil ved den anden adresse, der blev ransaget. Han havde tilknytning til den 30-årige og kørte uden førerret. Derfor fik han en sigtelse for at overtræde færdselsloven.
En 22-årig mand blev også truffet under den anden ransagning. Her fandt man et femcifret kontantbeløb, som den 22-årig ejede. Også disse vil blive brugt som afdrag på gæld, da også han skyldte penge til det offentlige.
Den 30-årige blev sigtet for besiddelse af hashen med henblik på videresalg, hvilket politiet vurderede til at være en overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.