Dronning Margrethes 80-års fødselsdag gik ikke helt som forventet.
Gallamiddag, tv-fester, balletforestillinger og meget andet blev aflyst som følge af coronaudbruddet.
Men tirsdag bliver det alligevel til en lille fejring af dronningen.
For her modtager hun 98 malerier fra børn i 3. klasse fra alle landets kommuner på Christiansborg Slot.
Børnene er alle blevet bedt om at lave en tegning, der både indeholder dronningen og et selvvalgt vartegn fra deres egen kommune.
Alle 98 tegninger, collager og malerier vil være udstillet i Riddersalen på Christiansborg Slot fra den 17. juni til den 30. august 2020.
Her kan du se malerierne fra de 12 kommuner i TV2 ØST's sendeområde. Se om du kan genkende vartegnet fra netop din kommune.