Det er formiddag, og en vinterstorm fyldt med regn og rusk har netop passeret Danmark. Charlies telt holdt ikke til det vejr. Stængerne er kollapset, og teltdugen revnet og kastet hid og did. Nu er han krøbet i læ på bænken i skuret bag ved købmanden.
- Charlie, Charlie, vil du have lidt varm kaffe og noget mad?
En kvinde står bøjet over ham og kalder forsigtigt. Det er Jane Frøhling, som er assistent og udekørende koordinator i Kirkens Korshær på Lolland og Falster.
Man kan ikke tale om, hvordan man har det, hvis man er sulten
Om vinteren kører det opsøgende team i Kirkens Korshær hver dag ud for at undersøge, om der er hjemløse, der har brug for omsorg. Det kan være helt konkret og bestå af en kop kaffe, et stykke chokolade, varme, hjemmestrikkede strømper, huer eller tæpper, varm mad. Den kan bestå af en snak. Men den kan også bestå i at hjælpe en hjemløs inden for i det system, som de har svært ved at passe ind i.
- Det mindste problem hos de mennesker, vi møder, er selve hjemløsheden. De kæmper med psykiatriske diagnoser og kan ikke være i en lejlighed, fordi de tror, at der er gift i udsugningen. De lever i en helt anden virkelighed og er ofte massivt misbrugere. Det er de allersvageste og udsatte i vores samfund, fortæller Maria Mistarz Benzon, der er leder af Kirkens Korshærs varmestue i Nykøbing Falster.
Mens Jane sætter sig ved siden af Charlie, stiller Steen Rasmussen, der er frivillig i Kirkens Korshær, kopper og kaffe frem til alle. Jane finder en mazarinkage frem og skærer den ud i trekantede stykker.
Charlie kommer lidt til sig selv. Han er ked af det. Helt nede, fordi stormen og regnen har smadret det telt, der har været hans bolig gennem de sidste fem år. Han tager taknemmeligt imod kruset med den varme, dampende kaffe.
- Da du kom og vækkede mig, Jane, troede jeg, du var en engel, siger han.
Charlie, der er et opdigtet navn af hensyn til ham og hans familie, kommer fra Lolland og har arbejdet som håndværker. Charlie er alkoholiker og ikke alt, hvad han siger, hænger sammen. Han ryster på hænderne og skutter sig i sit tæppe, der er syet sammen af farvestrålende, strikkede firkanter.
- Skal vi finde ud af, om du kan komme ind på et af forsorgshjemmene i nat og få en varm seng de næste par dage, spørger Jane.
- Jamen, det vil jeg gerne. Meget gerne. Kan jeg det, spørger Charlie.
Maria Mistarz Benzon hiver fluks mobiltelefonen op af lommen og ringer til forsorgshjemmet Saxenhøj.
- Vi møder mange, der ikke har noget netværk, og hvor alle omkring dem har givet op. Men vi kommer ikke ud til de hjemløse med nogen dagsorden. Vi kommer og spørger helt åbent, om der er noget, vi kan hjælpe med. Charlie er en af dem. For et par uger siden, sagde han, at han snart trængte til at komme indenfor. Han har levet som hjemløs i fem år. Så er det med at slå til, fortæller Maria Mistarz Benzon.
Som sagt så gjort. Det udekørende team drønede hjem på kontoret, hentede den bærbare og kørte tilbage til Charlie og hjalp ham med at få udfyldt alle de relevante papirer og boligansøgninger. Nu er det bare med at håbe, at ventelisten ikke er alt for lang, og at Charlie ikke fortryder i mellemtiden.
- Problemet er, at når Charlie så får den bolig, så tænker systemet, at alt er godt. De grundlæggende problemer bliver der ikke gjort noget ved. Og så oplever vi, at de hjemløse hurtigt er ude igen, fordi de ikke kan være i de rammer, siger Maria Mistarz Benzon.
Forud for mødet med Charlie er dagen startet i Kirkens Korshærs Varmestue i Jernbanegade i Nykøbing Falster. Her bliver der hver dag klokken 12 serveret et varmt måltid. Nogle hjemløse har mulighed for at betale de 25 kroner, det koster, andre har fået en madbillet.
- Man kan ikke tale om, hvordan man har det, hvis man er sulten. Derfor tilbyder vi varm mad og noget at drikke og en mulighed for at komme ind i varmen. Derefter sørger vi for noget varmt tøj og menneskelig kontakt, fortæller Jane Frøhling.
Det er ikke sådan, at man bare går ud og finder en hjemløs. De flytter sig hele tiden
I køkkenet er der livlig aktivitet. Varmestueassistent Bella Bjørk er sammen med Leif Rask og andre frivillige i gang med at lave dagens ret, som er pasta med kødsovs og en kartoffelgratin. Der bliver rørt i gryderne, og kartofler i finskårne skiver lægges op i en stor bradepande med krydderurter og revet ost.
Der er tre ansatte i varmestuen og 25 frivillige. Ni er med i de udekørende teams, og så er der brug for hænder til alt fra at strikke tæpper, strømper og huer til køkkentjans og til rengøring.
Jane Frøhling, Steen Rasmussen og Maria Mistarz Benzon går i gang med at pakke. De skal have nogle kander kaffe med, et par sodavand, kage, chokolade, et par varme måltider i en alubakke og nogle strikkede, varme strømper. Det hele bliver pakket i en grøn mælkekasse og sat ind bag i bilen. Så er de på vej.
Når Kirkens Korshær kører ud på deres opsøgende ture, har de nogle helt bestemte steder, de runder, for at se, om nogen har brug for hjælp og omsorg. Men det sker også ofte, at de får et tip fra en bekymret nabo eller en hundelufter, der har set en hjemløs eller spor efter en hjemløs. Det kan være affald, en sovepose, en presenning. Også kommunens folk i Park & Vej kontakter dem, hvis de ser noget.
- Vi har mange kontaktpunkter. For nylig var der en mand, der skrev til os. Han havde ondt i ryggen, ikke noget sted at være og var sulten. Han sov på et handicaptoilet. Så kørte vi ud til ham med noget varmt mad, og han fik tilbud om, at en af vores frivillige, der er sygeplejerske, kunne kigge på hans ryg, fortæller Maria Mistarz Benzon.
I dag er der ikke kommet nogen borgertip, så Jane Frøhling, Steen Rasmussen og Maria Mistarz Benzon tager en af de vanlige ruter rundt i omegnen ved Nykøbing Falster.
Første stop er ”Aldi-kroen”, et lille stykke skov overfor en Aldi i udkanten af byen. Her mødes et par af kvarterets alkoholikere om formiddagen og drikker et par øl. En stor hund giver højlydt til kende, at der er fremmede på vej.
- Hej med jer, siger Steen Rasmussen til de tre mænd, der sidder på havestole i en lille rundkreds og sludrer med hver deres øl i hånden. Der bliver trykket hænder, og alle bliver tilbudt en stol, og så går snakken frem og tilbage.
- Alle de mennesker, vi møder ved Aldi-kroen, har en lejlighed, og de vil ikke have noget af os. Så vi kigger blot forbi for lige at hilse på, fortæller Jane Frøhling.
Hvert år udgiver VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, en opgørelse over antallet af hjemløse i Danmark. I den seneste hjemløsetælling fra 2019 fandt man 6.431 hjemløse personer i Danmark. Ifølge opgørelsen var der otte hjemløse i Guldborgsund Kommune og tre i Lolland Kommune. Altså i alt 11 hjemløse i det område, som Kirkens Korshær på Lolland-Falster kører ud til.
- Der er et stort mørketal i det her. For vi har kendskab til 30 mennesker, der er hjemløse, og som sover ude. Men det er ikke sådan, at man bare går ud og finder en hjemløs. De flytter sig hele tiden, fortæller Maria Mistarz Benzon.
De hjemløse sover mange forskellige steder. De sover i skovene på Falster og Lolland. Nogle har et telt, andre blot en presenning. De sover i shelters, i garager, på offentlige toiletter, på banegården og på biblioteket.
- Det er meget sårbart at være hjemløs her på Lolland og Falster. Man kan ikke gemme sig, som man kan i de store byer. Det er skamfuldt, når man møder en tidligere kæreste eller klassekammerat, så det er vores indtryk, at de gemmer sig væk, blandt andet i skovene. Vi kalder dem for skovsoverne, fortæller Maria Mistarz Benzon.
Det er skamfuldt, når man møder en tidligere kæreste eller klassekammerat
Det er efter besøget i Aldi-kroen, at Jane Frøhling finder Charlie sovende på bænken i skuret bag ved købmanden.
Maria Mistarz Benzon har nu fået kontakt til Saxenhøj og får at vide, at hun kan ringe igen klokken 14.30, så ved de, om der er en plads til Charlie.
- Jamen, skal vi så ikke komme tilbage i eftermiddag. Så får du besked, og hvis du har fået en plads, så tager vi en togbillet med til dig, så du kan komme derover, siger Jane Frøhling til Charlie.
- Jo, mange tak. Det er sødt af jer, siger Charlie. Jane Frøhling giver ham et kram, og så er det udekørende team på vej videre.
Næste stop er byens bibliotek, hvor nogle af områdets hjemløse ofte lister ind for at få lidt varme. I dag møder det udekørende team fire mennesker, som de ved er hjemløse.
Steen Rasmussen falder i snak med en af dem. Han hedder Poul. De står længe op af radiatoren og får en snak.
- Vi arbejder på den måde, at vi forsøger at skabe en relation. Vi kan ikke komme og proppe noget ned over hovedet på en hjemløs. Det er deres liv, og de bestemmer selv. Men vi stiller spørgsmål og er nysgerrige, og hvis der pludselig er kontakt, og de er klar til at få hjælp, så er vi klar til at hjælpe, fortæller Maria Mistarz Benzon og uddyber:
- Problemet er, at systemet kræver personnumre, at man skal have en computer og nem-id og skal udfylde alt muligt. Det bliver meget firkantet. Systemet kræver, at man har et adgangskort, og her passer de allersvageste ikke ind. De hjemløse har ofte dårlige erfaringer med systemet, så her kan vi blive et vigtigt bindeled og skabe den allerførste kontakt, hvis en hjemløs eksempelvis har brug for at komme til lægen, for vi begynder ikke med at oprette et sagsnummer, siger hun.
Teamet kører tilbage til varmestuen for at følge op på, om Charlie kan få en varm seng på Saxenhøj.
Maria Mistarz Benzon er insisterende. Hun sidder længe ved telefonen og bliver stillet om fire gange. Til sidst lykkes det. Charlie er velkommen til at komme og sove i nødherberget, hvor der er en seng, rent sengetøj og et udendørs toilet.
- Vi ville ikke eksistere, hvis folk fik den hjælp, de har brug for. Systemet burde rumme mere. Hvor bliver socialpolitikken af? Det er ikke alle, der er lige her i Danmark. Retssikkerheden for de hjemløse kan ligge på et meget lille sted, siger Maria Mistarz Benzon.
Steen Rasmussen kører i forvejen. Jane Frøhling køber en billet på stationen til Saxenhøj. I skuret bag købmanden har Charlie fået selskab. Tre mænd har taget plads sammen med ham. En lille radio kører, og der er guldøl på bordet. Charlies blik svømmer. Men han er glad, da de fortæller ham, at han kan sove indendørs i nat.
- Tak, Steen og Jane. Jeg går over og tager toget snart, siger han.
De giver ham en pose med chokolader, der er pakket fint ind i sølv. Så har han lidt sødt til togturen.
Efterskrift: Charlie kom afsted med toget til Saxenhøj og overnattede. Men allerede tidligt næste morgen forlod han Saxenhøj, fordi han følte sig truet af en af de andre beboere. TV2 ØST og Kirkens Korshær har valgt at anonymisere Charlie og give ham et andet navn for at beskytte ham og hans familie.
